Arbejdsprincipper og -metoder
Roxana Kia arbejder altid med fokus på det højeste potentiale – det ekstraordinære – i individer, grupper, virksomheder og organisationer. Hun fokuserer på styrker og muligheder i alle udviklingsprocesser og -projekter.Roxana Kia’s syv arbejdsprincipper:
- Nærvær, ærlighed og autencitet er kilden til meningsfulde transformationer og vækst hos mennesker.
- Alle har altid et unikt og værdifuldt bidrag til et fællesskab.
- En helhedsorienteret udvikling bygger på aktivering af både det åndelige, det fysiske, det emotionelle og det mentale.
- I udfordringer, modstand og konflikter ligger der altid en stærk mulighed for vækst og udvikling.
- Muligheden for praktisk afprøvning er en forudsætning for et godt udbytte.
- Indre ro, glæde og overskud er naturlige tilstande, som vi altid kan få adgang til.
- Visdom er en universel kraft, som er tilgængelig for alle.
Roxana Kia’s arbejdsmetode:
Indlevelse, Oplevelse og Udlevelse. Så kort kan Roxana Kia’s erfaringsbaserede arbejdsmetode beskrives.
Indlevelse: For at kunne lære, udvikle eller skabe nyt er det vigtigt at kunne leve sig ind i emnet. Indlevelse handler om nærvær, motivation, identifikation, viljekraft og bevidsthed.
Oplevelse: For at kunne se sin egen andel i et emne eller et område er det vigtigt med en personlig og en fælles oplevelse af emnets potentialer og muligheder. Oplevelse handler om at mærke relevansen og potentialerne.
Udlevelse: For at kunne udleve det, der skal til, for at komme videre, har man brug for mentale modeller og konkrete redskaber, som matcher oplevelsen. Udlevelse er de konkrete handlinger i hverdagen, som kan måles og mærkes. Det er her implementeringen og manifestationen af det, man har lært, sker i praksis.
Konceptet Indlevelse, Oplevelse og Udlevelse er en naturlig og effektiv arbejdsmetode, når man vil stimulere til vækst og udvikling i balance. Med dette koncept opnår man transformation på både kort og lang sigt. Det sker, fordi udgangspunktet er en konkret udfordring eller et område, som virksomheden, organisationen eller den enkelte står med, og det sker, fordi deltagerne er nødt til at bidrage til processen og dermed tager medejerskab. Denne enkle arbejdsmetode sikrer en høj kvalitet og et brugbart udbytte af processen.